Historie

De fleste voksne ved, at livet er tilfældigt, og at de, der forsøger at forklare en sammenhæng, bare digter.

Vi vover alligevel her, ganske kort, at forsøge at gøre rede for tiden frem til nu:

Ergo blev etableret i 2008 af Lars Leth og Nils Roien. Begge havde de tidligere kombineret deres teknologiske indsigt med deres forretningsmæssige forståelse i virksomheder som bl.a. Mærsk, IBM, CSC, AT&T og Gartner.

Lars Leth havde i 20 år, lige siden sin Handelshøjskole eksamen, arbejdet med at skabe værdi ud fra teknologiske investeringer. De seneste seks år som adm. direktør i Mærsk M:PROVE.

Da Leth og Roien gik sammen, var det for at skabe en virksomhed, bestående af seniorfolk, der uden for store armbevægelser og teoretiske saltomortaler løste væsentlige opgaver for IT & tele, pharma, den offentlige sektor og transport & logistik. En virksomhed bestående af åbne og ærlige mennesker.

De var med andre ord blevet for gamle til for meget snak og erfarne nok til at vide, at det kan betale sig at opføre sig ordentligt i alle sammenhænge.

Læs mere om Ergo

Note bene:
Ergo hed tidligere Straightline og skiftede navn i april 2011. Navneskiftet var en del af en ny kommunikationsplan ligesom dette website.

Ergo er latin og betyder ”altså”. Og benyttes, i følge Den Danske Ordbog, til at ”udtrykke konsekvensen eller den logiske følge af ét eller flere forudgående udsagn”.